Kursus i dansk sprog med fokus på lytte-, tale-, læse-, og skrivemæssige færdigheder. Kurset bygger videre på kurserne "Sprogøvelser I, II, III, IV og V". Vi vil tematisk tage udgangspunkt i f.eks. dansk kultur, samfund og litteratur, m.m. Vi vil også beskæftige os med aktuelle tv-serier og nyheder.
I forhold til den europæiske referenceramme for sprog, er B2 det omtrentlige, forventede niveau ved bacheloruddanelsens afslutning. Forventningerne efter dette kursus er således, at man behersker et naturligt standardsprog talt i almindeligt tempo, kan følge og forstå det væsentligste indhold i tv-, radio- og film, aktivt kan deltage i diskussioner med indfødte sprogbrugere på et nuanceret standardsprog og kan læse skønlitterære tekster og sagprosa på almindeligt standardsprog.